Melatonin: Virkning, dosis og bivirkninger

Melatonin er et hormon, kroppen selv producerer for at styre din døgnrytme. I Danmark er melatonin receptpligtigt, og de godkendte lægemidler bruges til bestemte formål: søvnløshed hos voksne over 55 år, kortvarig jetlag-behandling og udvalgte søvnproblemer hos børn og unge. I det følgende gennemgår vi virkning, dosis og bivirkninger, sådan som det fremgår af godkendte produktinformationer og danske sundhedsmyndigheder.

Hvad er melatonin?

Melatonin er et hormon, der dannes i koglekirtlen (pinealkirtlen), en lille kirtel midt i hjernen. Det kaldes ofte “mørkehormonet”, fordi kroppen frigiver det, når det bliver mørkt om aftenen. Melatonin er derfor ikke et sovemiddel i klassisk forstand. Det gør dig ikke direkte søvnig på samme måde som for eksempel benzodiazepiner eller de såkaldte z-stoffer. I stedet fungerer melatonin som et signal til kroppen om, at det er nat, og det hjælper med at holde din indre biologiske klokke, døgnrytmen, synkroniseret med skiftet mellem lys og mørke.

Din krops egen produktion af melatonin varierer gennem livet. Børn producerer relativt store mængder, og produktionen falder gradvist, jo ældre du bliver. Det er en del af baggrunden for, at søvnproblemer hos ældre nogle gange sættes i forbindelse med en lavere naturlig melatoninudskillelse om natten. Produktionen påvirkes desuden af, hvor meget lys du udsættes for om aftenen, og af faste rutiner for, hvornår du går i seng og står op.

I Danmark er melatonin klassificeret som lægemiddel og ikke som kosttilskud, i modsætning til flere andre lande, hvor lave doser sælges frit i almindelige butikker. Det betyder, at alle godkendte melatoninpræparater kun kan fås på recept fra din læge, uanset hvor svag doseringen er, og at kosttilskud til søvn, du finder herhjemme, ikke lovligt må indeholde melatonin.

Hvordan virker melatonin?

Melatonin virker ved at binde sig til to typer receptorer i hjernen, kaldet MT1 og MT2. Disse receptorer sidder blandt andet i den suprachiasmatiske kerne, det område i hjernen der fungerer som kroppens indre ur. Når melatonin binder sig til receptorerne, sendes et signal om, at det er nat, hvilket kan gøre det lettere at falde i søvn på det tidspunkt af døgnet, hvor kroppen er indstillet på hvile.

Lys spiller en central rolle for, hvor meget melatonin kroppen selv danner. Kraftigt lys, særligt det blå lys fra skærme, LED-pærer og mobiltelefoner, kan hæmme den naturlige udskillelse af melatonin om aftenen. Det er baggrunden for de velkendte råd om at dæmpe belysningen og lægge skærmen væk nogle timer før sengetid, hvis du vil understøtte kroppens egen produktion.

Når melatonin gives som lægemiddel, er formålet enten at kompensere for en faldende egenproduktion hos voksne over 55 år, eller at hjælpe kroppen med hurtigere at tilpasse sig et nyt tidszonemønster ved jetlag. Hos børn med autisme, Smith-Magenis syndrom eller ADHD bruges melatonin til at understøtte en mere stabil døgnrytme og søvn, når andre tiltag ikke har været tilstrækkelige. Skifteholdsarbejde påvirker døgnrytmen på en lignende måde som jetlag, men herhjemme er der ikke godkendt et melatonin-præparat specifikt til dette formål, så det bør du drøfte med din læge, hvis det er relevant for dig.

Hvad siger forskningen om effekten?

Effekten af melatonin er undersøgt grundigt, men resultaterne varierer, afhængigt af hvem der tager det, og hvorfor. Ifølge Medicin.dk er den dokumenterede effekt af det godkendte lægemiddel Circadin moderat, og den er kun dokumenteret hos patienter over 55 år med søvnløshed eller dårlig søvnkvalitet. Her kan melatonin bidrage til en bedre søvn, fordi kroppens egen natlige produktion typisk er faldet med alderen.

Ved jetlag, altså den træthed og søvnforstyrrelse der opstår, når du krydser flere tidszoner hurtigt, er evidensen mere praktisk end teoretisk. Kroppen bruger normalt omkring 8-10 dage om at tilpasse sig flere tidszoner, og en strategisk brug af melatonin kan afkorte denne periode. Samtidig bemærker Lægemiddelstyrelsen, at medicinsk behandling af jetlag sjældent er nødvendig. For de fleste rejsende er lystilpasning, faste rutiner og tålmodighed tilstrækkeligt, og melatonin er derfor mest relevant ved længere eller hyppige rejser over flere tidszoner.

Hos børn og unge med ADHD eller autisme er dokumentationen for effekten på søvnproblemer mere begrænset. Sundhed.dk beskriver evidensen som meget ringe, selvom melatonin i praksis bruges som led i en bredere behandling, når søvnhygiejne og andre ikke-medicinske tiltag ikke er tilstrækkelige. Det er en vigtig grund til, at behandling af børn og unge kun bør startes og følges af en læge eller en specialist, og at effekten løbende bør vurderes sammen med barnets læge.

Dosis og timing – hvad myndighederne og producenterne angiver

Der findes flere godkendte melatoninprodukter i Danmark, og de har hver deres godkendte dosis, aldersgruppe og indikation. Fælles for dem er, at den laveste effektive dosis anbefales, og at behandlingen som udgangspunkt er kortvarig. Den rigtige dosis og behandlingslængde for netop dig bør altid fastsættes af en læge, men her er et overblik over, hvad der fremgår af de officielle produktinformationer:

Produkt	Godkendt til	Dosis
Circadin (og generiske 2 mg-varianter som Mecastrin)	Voksne over 55 år med søvnløshed/dårlig søvnkvalitet	2 mg depottablet, 1-2 timer før sengetid efter et let måltid, i op til 13 uger
Melatonin “Orifarm”	Kortvarig jetlag-behandling hos voksne	1-5 mg dagligt i op til 5 dage, taget mellem kl. 20 og 04 lokal tid; maks. 16 behandlinger om året
Melatonin “Orifarm”	Søvnproblemer hos børn/unge (6-17 år) med ADHD	1-2 mg 30-60 minutter før sengetid, kan om nødvendigt øges til op til 6 mg dagligt
Slenyto	Søvnproblemer hos børn/unge (2-18 år) med autisme eller Smith-Magenis syndrom	Individuel dosis, fastsat og fulgt af speciallæge

Depottabletten Circadin må ikke deles, tygges eller knuses, da det ændrer den langsomme frigivelse af melatonin, som virkningen bygger på. Almindelige tabletter til jetlag skal derimod tages på et bestemt klokkeslæt i forhold til din nye tidszone, ikke bare “før sengetid” i vante forstand, hvilket er en vigtig detalje at få afklaret med lægen eller apoteket, før du rejser.

Alle disse produkter er receptpligtige. Det betyder, at du ikke kan gå ind på et apotek eller i en helsekostbutik og købe melatonin i håndkøb i Danmark, sådan som det er muligt i flere andre lande. Lægemiddelstyrelsen vurderer, at der fortsat ikke er tilstrækkelig viden om langtidseffekterne til at frigive melatonin til håndkøbssalg, og kosttilskud må derfor ikke indeholde stoffet. Du kan læse mere om reglerne for melatonin i håndkøb, herunder hvorfor det forholder sig anderledes i nogle af vores nabolande.

Bivirkninger ved melatonin

De fleste, der bruger melatonin i en kort periode, oplever ingen eller kun milde bivirkninger. Det gælder ifølge Medicin.dk selv ved forholdsvis høje doser. De hyppigste bivirkninger er:

• Hovedpine
• Svimmelhed
• Kvalme
• Træthed og døsighed, også i dagtimerne

Mere sjældne bivirkninger omfatter mavesmerter, forhøjet blodtryk, påvirkning af leverfunktionen og en søvnlignende sedation. I enkelte tilfælde er der set humørændringer, herunder tegn på depression, og øget aggressivitet, men det er usikkert, om der er en direkte sammenhæng med melatonin, eller om det skyldes andre forhold hos den, der behandles.

Melatonin bør ikke kombineres med lægemidlet fluvoxamin, som bruges mod depression og angst, da det markant kan forstærke melatonins effekt. Der bør også udvises forsigtighed ved samtidig brug af andre sovemidler eller beroligende medicin, mens alkohol kan svække melatonins virkning. Har du en svær leversygdom, er nogle melatoninpræparater slet ikke egnede for dig, og er du gravid eller ammer, frarådes melatonin generelt, fordi der ikke er tilstrækkelig dokumentation for sikkerheden.

Fordi melatonin kan give døsighed, bør du desuden udvise forsigtighed, hvis du skal køre bil eller betjene maskiner kort efter, at du har taget det. Oplever du bivirkninger, der generer dig, eller som ikke går væk efter kort tids brug, bør du kontakte din læge for at få vurderet, om dosis eller produkt skal justeres.

Afhængighed – kan man tage melatonin hver dag?

Melatonin fungerer anderledes end klassiske sovemidler som benzodiazepiner og z-stoffer, der virker direkte dæmpende på hjernens signalstoffer. Fordi melatonin i stedet efterligner kroppens eget signal om nat og mørke, beskriver de danske produktinformationer det ikke som vanedannende på samme måde. Der er heller ikke beskrevet abstinenser eller tilvænning ved almindelig, kortvarig brug, og der er ikke set tegn på, at kroppen kræver stigende doser for at opnå samme effekt, sådan som det kan ske med egentlige sovemedicintyper.

Det betyder dog ikke, at melatonin uden videre bør tages hver aften i lange perioder. Det godkendte lægemiddel Circadin er kun undersøgt og godkendt til behandling i op til 13 uger, og effekten efter denne periode er ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Lægemiddelstyrelsen peger generelt på, at der mangler viden om melatonins langtidseffekter, og Sundhedsstyrelsen anbefaler tilbageholdenhed og den korteste effektive behandling, særligt hos børn og unge.

I praksis betyder det, at melatonin bør bruges i den periode og dosis, din læge har anbefalet. Oplever du, at du “har brug for” det hver nat ud over den aftalte periode, eller at søvnproblemerne vender tilbage, så snart du holder pause, er det et signal om, at du bør tage kontakt til lægen igen frem for selv at fortsætte eller øge behandlingen.

Melatonin og børn

Melatonin til børn og unge er receptpligtigt og kun godkendt i to sammenhænge: Slenyto til søvnproblemer hos børn og unge mellem 2 og 18 år med autisme eller Smith-Magenis syndrom, og Melatonin “Orifarm” til søvnproblemer hos børn og unge mellem 6 og 17 år med ADHD, når andre årsager til søvnproblemerne er udelukket. Behandlingen skal som udgangspunkt startes af børne- og ungdomspsykiatrien eller en pædiater med neuropædiatrisk erfaring, hvorefter den praktiserende læge kan videreføre den i samarbejde med specialisten.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man først forsøger med ikke-medicinske tiltag som faste sengetider og mindre skærmlys om aftenen. Oplever dit barn vedvarende søvnproblemer, bør du derfor kontakte din læge frem for selv at give barnet melatonin eller kosttilskud, der markedsføres til søvn, og aldrig give barnet et voksenpræparat i en tilfældig dosis.

Alternativer til melatonin

Melatonin er langt fra det eneste værktøj mod søvnproblemer, og for mange er det slet ikke nødvendigt. Søvnhygiejne, altså faste sengetider, et mørkt og køligt soveværelse samt mindre skærmlys om aftenen, er ofte det første skridt, uanset om dine søvnproblemer skyldes døgnrytme, stress eller andre forhold. Dagslys, især om morgenen, og fast tidspunkt for at stå op kan også hjælpe kroppen med at holde en stabil døgnrytme uden tilskud.

Kognitiv adfærdsterapi for insomni (CBT-i) regnes samtidig som en af de bedst dokumenterede behandlinger mod vedvarende søvnproblemer og anbefales ofte, før man overvejer medicin. Et af de mest brugte naturlige alternativer i håndkøb er baldrian, en urt der traditionelt bruges mod uro og lettere søvnbesvær, og som ikke kræver recept.

Er du i tvivl om, hvad der ligger bag netop dine søvnproblemer, kan du læse vores store guide til søvn, hvor vi gennemgår søvnens faser, almindelige søvnproblemer og hvornår du bør søge hjælp hos lægen.