Søvnapnø: Symptomer, årsager og behandling

Søvnapnø er en søvnsygdom, hvor du får gentagne pauser i vejrtrækningen, mens du sover. Pauserne varer typisk 10 sekunder eller mere og opstår, fordi de øvre luftveje bliver helt eller delvist blokeret. Ubehandlet søvnapnø giver dårlig søvnkvalitet og øger på sigt risikoen for hjerte-kar-sygdom – men tilstanden kan udredes og behandles effektivt, når den bliver opdaget.

Hvad er søvnapnø?

Søvnapnø – eller obstruktiv søvnapnø, som er den medicinske betegnelse – opstår, når vævet i svælget falder sammen og indsnævrer luftvejen, mens du sover. Musklerne i svælget slapper naturligt af under søvn, men hos personer med søvnapnø bliver luftvejen så smal, at luften ikke kan passere frit. Resultatet er korte vejrtrækningsstop, kaldet apnøer, efterfulgt af en kortvarig opvågning, hvor kroppen genopretter vejrtrækningen – ofte med en kraftig snorkelyd eller en fornemmelse af at gispe efter luft.

Ifølge Sundhedsstyrelsens lægehåndbog på sundhed.dk har mellem 10 og 20 procent af mænd og 5 til 9 procent af kvinder mellem 30 og 60 år obstruktiv søvnapnø. Kun en del af dem oplever tydelige symptomer i dagtimerne – når det er tilfældet, taler man om søvnapnø-syndrom (forkortet OSAS). De færreste bliver opmærksomme på egen hånd, fordi de fleste opvågninger er så korte, at man ikke husker dem næste morgen.

Forskellen på ren OSA og OSAS handler altså om, hvor meget tilstanden går ud over din hverdag. Har du mange vejrtrækningsstop om natten, men ingen mærkbare gener om dagen, kan det være svært at opdage tilstanden uden en søvnundersøgelse. Har du derimod tydelig dagtræthed og koncentrationsbesvær ved siden af de natlige symptomer, er der større grund til at få det undersøgt.

Symptomer på søvnapnø – også dem din partner opdager

Symptomerne på søvnapnø viser sig både om natten og om dagen. Mange af nattens symptomer er svære at opdage selv, fordi du ikke vågner helt op – derfor er det ofte partneren, der lægger mærke til dem først.

Symptomer om natten

• Kraftig, uregelmæssig snorken
• Pauser i vejrtrækningen efterfulgt af gisp eller kraftig snorkelyd
• Kortvarige opvågninger, nogle gange med åndenød eller hjertebanken
• Hyppige toiletbesøg om natten
• Urolig søvn og svedtendens

Symptomer om dagen

• Træthed og manglende energi, selv efter en nat med tilstrækkeligt antal sovetimer
• Morgenhovedpine
• Nedsat koncentrationsevne og hukommelsesbesvær
• Dårligt humør og irritabilitet
• Søvnanfald i monotone situationer, for eksempel bag rattet

Det din partner ofte bemærker først

Ifølge Region Midtjylland er det ofte partneren, der først lægger mærke til søvnapnø – typisk ved at høre, at snorkningen afbrydes af stilhed, hvorefter der kommer en kraftig lyd, når personen igen får luft. Mange med søvnapnø er slet ikke selv klar over natlige opvågninger eller ændringer i adfærd, fordi de ikke vågner fuldt ud. Har din partner nævnt, at du holder pauser i vejrtrækningen om natten, er det derfor en god grund til at reagere – selv hvis du ikke selv mærker noget om morgenen.

Årsager og risikofaktorer

De fleste med søvnapnø har mindre plads i de øvre luftveje end personer uden søvnapnø. Det kan skyldes skeletdele, der fylder mindre – for eksempel en lille eller tilbagetrukket underkæbe – eller bløddele, der fylder mere, som forstørrede mandler eller hævede slimhinder. Når musklerne i svælget slapper af under søvn, bliver den i forvejen smalle luftvej let helt eller delvist blokeret, og det udløser vejrtrækningsstoppet.

Flere faktorer øger risikoen for søvnapnø eller forværrer den:

• Mandligt køn og stigende alder
• Overvægt
• Forstørrede mandler eller adenoide vegetationer
• Ansigtsskelet med lille eller tilbagetrukket underkæbe
• Slimhindehævelser, for eksempel ved allergi eller forkølelse
• Alkohol og sovemedicin (sedativa), som slapper musklerne i svælget yderligere af

Hos børn er søvnapnø sjældnere – omkring 1-3 procent – og skyldes typisk forstørrede mandler eller polypper. Hos voksne er det ofte en kombination af flere af ovenstående faktorer, der tilsammen gør luftvejen sårbar over for at kollapse under søvn.

Er søvnapnø farligt? Det siger sundhedsmyndighederne om følgesygdomme

Søvnapnø er ikke kun generende for søvnkvaliteten – ubehandlet kan tilstanden have alvorlige konsekvenser for helbredet. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk øger ubehandlet søvnapnø på langt sigt risikoen for type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde. Det skyldes blandt andet, at de gentagne fald i iltmætning og de mange opvågninger belaster kredsløbet nat efter nat, år efter år.

Dagtræthed forbundet med søvnapnø udgør desuden en selvstændig risiko: personer med ubehandlet søvnapnø har ifølge Patienthåndbogen øget risiko for at falde i søvn, mens de kører bil eller betjener maskiner, hvilket kan føre til alvorlige ulykker – både for dem selv og andre. Patienthåndbogen understreger også, at ubehandlede søvnapnø-patienter i gennemsnit har et par års kortere levetid end veltbehandlede patienter, og at komplikationerne i værste fald kan ende fatalt.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at søvnapnø er en tilstand, der kan udredes og behandles. Jo før du reagerer på symptomerne – dine egne eller dem, din partner peger på – jo hurtigere kan du få den nødvendige hjælp og reducere risikoen for følgesygdomme.

Sådan stilles diagnosen i Danmark

Mistænker du søvnapnø hos dig selv – eller har din partner gjort dig opmærksom på tegnene – er det din praktiserende læge, du skal starte hos. Ved den mindste mistanke om søvnapnø henvises du typisk videre til en øre-næse-hals-læge eller en søvnklinik på et hospital, hvor selve udredningen foregår.

Udredningen bygger på en søvnundersøgelse, der måler din vejrtrækning under søvn. I Danmark bruges typisk en af disse to metoder:

• CRM (Cardio-Respiratorisk Monitorering) – et ambulant måleudstyr, du selv tager med hjem og sætter på inden en nats søvn. Det registrerer vejrtrækningsbevægelser, luftskifte og iltmætning i blodet gennem natten. Bagefter afleverer du udstyret, så en læge kan gennemgå resultaterne.
• PSG (polysomnografi) – en mere omfattende søvnundersøgelse, der bruges i mere komplekse tilfælde og registrerer flere parametre end CRM. Tidligere krævede PSG ofte indlæggelse, men undersøgelsen foregår i dag oftere ambulant eller i eget hjem.

Undersøgelsen viser, hvor mange gange i timen din vejrtrækning stopper eller bliver kraftigt reduceret, og hvor meget iltmætningen falder undervejs. Sammen med dine symptomer og din almene tilstand danner det grundlag for diagnosen og for, hvor alvorlig din søvnapnø er – hvilket igen afgør, hvilken behandling der giver mest mening for dig. Vær opmærksom på, at der – især hos praktiserende øre-næse-hals-læger – kan være flere måneders ventetid uden ventetidsgaranti, så det er en god idé at reagere tidligt, hvis du genkender symptomerne.

Behandling af søvnapnø

Behandlingen af søvnapnø afhænger af, hvor alvorlig tilstanden er, og hvad der forårsager den. Flere behandlingsformer bruges i Danmark, og din læge eller søvnklinikken vurderer, hvilken der passer bedst til dig – ofte i kombination.

CPAP

CPAP (Continuous Positive Airway Pressure) er den mest effektive behandling af søvnapnø. Du sover med en maske koblet til en slange og et lille apparat, som blæser luft ind og skaber et mildt, kontinuerligt overtryk, der holder luftvejen åben under søvn – og som bivirkning stopper snorken samtidig. Apparatet justerer typisk trykket automatisk gennem natten, så det passer til dit behov.

Det kan tage tid at vænne sig til masken. Hospitalsvejledninger anbefaler, at du afprøver udstyret om dagen, mens du er vågen, for eksempel mens du ser tv eller læser, så du langsomt vænner dig til fornemmelsen, inden du skal sove med det. Efter opstart følges du typisk op med en telefonisk eller telemedicinsk konsultation efter cirka en måned og en kontrol efter tre til fire måneder, hvorefter opfølgningen tilrettelægges individuelt ud fra, hvordan du trives med behandlingen.

Tandskinne

En tandskinne (bideskinne) holder underkæben let fremtrukket under søvn, hvilket skaber mere plads i luftvejen og gør det sværere for den at falde sammen. Den bruges typisk ved mildere grader af søvnapnø eller hos personer, der ikke kan vænne sig til CPAP, og skal tilpasses individuelt, ofte i samarbejde med en tandlæge med erfaring i søvnapnø.

Vægttab

Omkring halvdelen af personer med søvnapnø er overvægtige. Vægttab kan forbedre tilstanden hos overvægtige med søvnapnø, men effekten varierer fra person til person, og vægttab bør ses som et supplement til – ikke en erstatning for – anden behandling som CPAP eller tandskinne. Tal altid med din læge, før du ændrer markant på kost eller aktivitetsniveau, hvis du har en ubehandlet søvnsygdom.

Operation

Kirurgisk fjernelse af mandler eller overskydende væv i den bløde gane kan overvejes i udvalgte tilfælde, for eksempel ved meget forstørrede mandler. Operation reducerer ofte snorken, men er generelt en mindre effektiv behandling af selve søvnapnøen og bruges sjældnere end CPAP og tandskinne – blandt andet fordi den ikke altid fjerner vejrtrækningsstoppene helt.

Hvad kan du selv gøre

Ud over den behandling, du eventuelt får tilbudt, kan du selv gøre en forskel for dine symptomer:

• Undgå alkohol og sovemedicin tæt på sengetid, da begge dele slapper musklerne i svælget yderligere af og gør vejrtrækningsstoppene værre
• Arbejd på et sundt vægttab, hvis du er overvægtig, gerne i samråd med din læge
• Følg din behandlingsplan konsekvent, herunder brug af CPAP eller tandskinne hver nat – også selvom det føles ubekvemt i starten
• Fortæl din læge, hvis en behandling generer dig så meget, at du overvejer at stoppe – der findes ofte justeringer eller alternativer
• Prioritér gode søvnvaner generelt – du kan læse mere om søvn og hvad der påvirker søvnkvaliteten

Hvornår skal du søge læge

Kontakt din praktiserende læge, hvis du genkender flere af symptomerne på søvnapnø – især hvis din partner har bemærket vejrtrækningspauser eller kraftig, afbrudt snorken. Det samme gælder, hvis du er unormalt træt i løbet af dagen på trods af tilstrækkelig søvn, oplever morgenhovedpine flere gange om ugen, eller hvis du er faldet i søvn i situationer, hvor det er farligt – for eksempel bag rattet eller ved betjening af maskiner.

Din læge kan vurdere dine symptomer og henvise dig videre til udredning, hvis der er mistanke om søvnapnø. Jo tidligere tilstanden opdages, jo tidligere kan du komme i gang med en behandling, der forbedrer både din søvn, din dagsform og din langsigtede sundhed.